S P eller K Cella?

Sted: Skoven
Tid: Efter mørkets frembrud.
Vejr: Et par skyer hist og her.
Omgivelser: Telte der står i en ring, i midten er der et bål.

Selvom det var unge teenagere, med vilde fantastiske evner, så var der utroligt tavst i lejeren, hvor læren Amy var gået til ro. Selvom de ikke sagde det vidt bredt, så var S P eller K - legen stadig den der hittede på årgangen, især når man kunne finde på en ekstrem konsekvens og netop det havde Bradley. Skolen og årgangens leder - skulle han sige det selv. Han sad med et smørret grin og ventede blot på én ting. Et K fra Alec. Og det fik han. Som havde der lagt sig et tæppe over gruppen, blev de alle stille omkring bålet. Ikke en vind rørte sig imens den rette stemning lage sig over flokken.

"Forvandel Amy til en varulv." Stilhende blev endnu mere tryg.

"Det kan jeg da ikke!" Udbrød Alec og kiggede oprørt på Bradley, der blot kiggede hånligt på sin 'ven'. "Tør du ikke?" Spurgte han udfordrende og grinte derefter hånligt. Han var på bene og begyndte at spankulere rundt omkring bålet. "Siden hvornår er du blevet sådan en kylling, det er jo bare en elver." Han placerede sine hænder på Alecs skuldre og sukkede højlydt. "Men hvis der er andre der vil gøre det, måske vise et eksempel, så vil det jo være dejligt." Hans blik vandrede rundt mellem sine klassekammerater . "Nogle?"

Calla kiggede lidt s p eller k.. En dejlig lille leg syntes mange... Tit var det mest til besvær, især når det var ottende årgang.
Amy var gået i seng.. Det ville være fuldmåne imorgen, og der var turen også stadig i fuldgang..
"Seriøst Bradley?" Spurgte hun med et hævet bryn. "I kan ikke bare forvandle vores lære til en varulv?" Svarede hun med et alvorligt blik.
"Come on Calla!" Sagde en af hendes tidligere veninder Elena. Elena daskede til Callas arm. "Vær ikke sådan en kylling, det jo ikke dig som skal gøre det?"
Calla sank en klump, det vidste hun da godt.. Men det var ikke med hendes gode vilje at hun ville lade det ske.
"Okay fint, gå til den." Svarede hun kort...

"Hvad mener du med vise et eksempe?" Spurgte hun kort...

"Hvad jeg mener?" Bradley gloede lidt på Calla med et udefinertbart blik. Det var da ganske simpelt. Han sukkede overdrevet højt og vente sig så imod de andre for at få dem med i samtalen, eller mest for at få reaktioner fra dem. "Vis hvordan det skal gøres." Svarede han og fæstnede sit blik efterfølgende på Alec. "Du ved vel hvordan man skal?" Det var ikke sjovt at være varulv og ikke vide hvordan man formerede sin flok, det var et tabu imellem ottende årgans elever så med mindre Alec ønskede at blive en alene ulv, så måtte han hoste op med noget. Som forventet ønskede han ikke det.

"Selvfølgelig ved jeg det, men Bradley, det er en lærer." Forsøgte han sig, hvilke kun gav endnu mere stof for hybriden der havde det ganske fornøjeligt. "Ja, men det er også bare en elver, de høre alligevel til i naturen og siden hvornår er lærerne blevet stærkere end eleverne?" Han lænede sig frem med et næsten drabeligt glimt i øjet. "Hvad med at vi tager hende med her ud, det ville vores historielærer blive glad for. Efterligning af de gamle indianer." Han trak smilet op i en hånlig maske.

Calla ignorede ham... Og rystede på hovedet.
Elena sad og smilte stort.
"Gør det gør det!" Sagde hun og fik de andre til at sige det med sig..
Elena var typen som ville have hvad hun vil og gik ikke før hun fik det.
"Kom nu Alec bare et lille bid." Drillede Elena Calla sukkede lavt hun ville ikke være en del af dert men det var hun desværre.
Calla satte sit gyldne hår op i en heste hale.. Bare fordi hun var vandbetinger betød det ikke at hun ikke selv kunne npget fedt.

Calla hørte noget ruske i buskene lidt væk fra dem..
Hvad var der mon..
Elena klamrede sig til Bradleys arm.
"Hvad er det?" Spurgte hun stille.

Der var ingen tvivl om at Bradley var tilfreds med det gruppepres han mærkede de andre udførte på Alec, der tydeligvis også mærkede det. Selv havde Bradley aldrig prøvet det, ikke på samme måde, men forventninger til ham kunne næsten blive det samme og selvom han måske ikke havde fundet det sjovt, så havde han lært at tage det let og som en selvfølge. Der var bare noget man måtte leve op til, præcist ligesom hans far havde lært ham. Man kunne lærer alt, gøre alt, man skulle bare have viljen til det.
Lyden i busken hørte Bradley først da Elena pludselig slog armene omkring hans og næsten klamrede sig til den. Han rettede straks sit blik hen mod det punkt de andre også sad og kiggede på. Med sammenknepne øjne ventede han på hvad der ville ske. Enten kom der et stort stygt væsen ud, eller også en lærer. Hvad han helst ville have tvivlede han selv lidt på. Begge ting var uønsket.

Calla lod ikke til at være bange, hun sad bare i baggrunden og grinte uden enlig at man kunne hører hende. Det var hende som fik vandet i buskene til at få grenene bevæge sig. Hun smilte lidt skævt.
Elena holdte stadig godt fast i Bradley..
"Bradley red os!" Råbte Elena hvilket fik Calla til at grine mere, men stadig uden en lyd.
Calla formede en skygge af grene som lignede en stor bjørn som gjorde klar til at vælte ned oveni teltet.
Elena skreg.
"En bjørn!" Alle de andre piger skrg med Elena, undtagen Calla hun sad bare i baggrunden og kunne godt udbryde et grin eller flere.